Uglekongens nattevagt

I den gamle skov, hvor træerne var høje og mørke, boede uglekongen. Han var den ældste og viseste ugle i hele landet, med fjer så bløde som aske og øjne, der kunne se i mørket. Han bar en lille krans af blade om hovedet, og alle dyrene holdt af ham.

Hver aften, når solen gik ned, og de andre dyr gjorde sig klar til at sove, gjorde uglekongen sig klar til at arbejde. For det var hans opgave at holde nattevagt over hele skoven.

“Sov trygt, alle sammen,” sagde han med sin dybe, rolige stemme. “Jeg våger over jer i nat.”

Og så bredte uglekongen sine store, bløde vinger ud og fløj helt lydløst af sted gennem den mørke skov.

Først fløj han forbi rævegraven, hvor de små rævehvalpe lå sammenkrøllet i en blød bunke. “Sover I godt?” hviskede uglekongen. Rævehvalpene sov sødt. Uglekongen nikkede tilfreds og fløj videre.

Så fløj han forbi det store egetræ, hvor egernfamilien sov i deres rede af mos og blade. Han fløj forbi haremoren med sine små killinger under bregnerne, forbi grævlingen i hans hule og forbi alle de små fugle, der sad på pind med hovedet under vingen.

Overalt var der helt stille og fredeligt. Og overalt sov dyrene trygt, for de vidste, at uglekongen våkede over dem.

Da uglekongen kom forbi en lille mosehule, hørte han en bittelille mus, der ikke kunne sove. “Jeg er lidt bange for mørket,” pippede musen.

Uglekongen satte sig blidt på en gren ved hulen. “Du behøver ikke at være bange, lille mus,” sagde han venligt. “Jeg flyver rundt hele natten og passer på dig. Intet kan ske, mens jeg våger. Luk bare dine øjne, så bliver jeg her, til du sover.”

Musen lagde sig trygt til rette. Uglekongen sad helt stille på grenen og hummede en blød, dyb tone, der lød som vinden gennem trætoppene. Og snart sov den lille mus dybt og roligt.

Sådan fløj uglekongen rundt hele natten, fra det ene dyr til det andet, og våkede over dem alle. Han talte de sovende fugle. Han lyttede til de roligt åndende ræve. Han holdt øje med, at alt var fredeligt.

Og når morgenen langsomt nærmede sig, og himlen begyndte at lysne i øst, fløj uglekongen tilbage til sit eget træ, glad og rolig, fordi hele skoven havde sovet trygt endnu en nat.

Først da, når solen stod op og alle de andre dyr vågnede, lukkede den gamle uglekonge selv sine øjne for at hvile efter sin lange nattevagt.

Mærk, hvor trygt det er, lille ven. Også over dig våger der nogen, mens du sover. Du kan lukke dine øjne helt - der er nogen, der passer på dig hele natten. Sov godt.