Den mindste stjerne på himlen

Højt, højt oppe på den mørkeblå vinterhimmel boede en lille stjerne. Den var den allermindste af dem alle og hed Glimt.

Omkring Glimt lyste de store stjerner stærkt og flot. De funklede og strålede, så hele himlen blev til en sø af lys. Men Glimt var så lillebitte, at den næsten ikke kunne ses.

“Jeg er alt for lille,” sukkede Glimt. “Hvad nytter det at lyse, når ingen kan se mig?”

Den gamle måne, der svævede tæt på, hørte den lille stjernes suk. “Lille Glimt,” sagde månen blidt, “kig engang derned, helt nede ved jorden.”

Glimt kiggede ned gennem den kolde, klare juleluft. Langt nede lå en lille by med snedækkede tage. Og i et af husene sad et barn ved et vindue.

Barnet kunne ikke sove. Det var juleaften, og natten føltes så stor og mørk. Men netop som barnet kiggede ud, fik en tynd stråle lys øje på det. Det var Glimt.

“Se mor,” hviskede barnet glad. “Der er en stjerne, der lyser lige til mig. Min helt egen stjerne.”

Barnet smilede, lagde sig tilbage i sengen og faldt langsomt i søvn med øjnene mod vinduet.

Glimt blev så glad, at den nær var sprunget af lys. “Barnet kunne se mig,” hviskede den. “Mit lille lys var nok.”

Nede i byen blev det ene vindue mørkt efter det andet, efterhånden som husene faldt til ro. Men Glimt holdt fast i sit lys og blev ved med at sende sin tynde, varme stråle ned til det lille barns vindue, så barnet vidste, at det ikke var alene i den store nat.

En kold luftstrøm forsøgte at puste til Glimt, og den lille stjerne dirrede lidt. Men månen lagde sit blide skær om den som en arm. “Bliv bare hos mig,” sagde månen. “Jeg holder vinden væk, så du kan lyse i fred.”

“Det er det altid,” sagde månen og nikkede. “Et lille lys kan finde lige præcis den, der har brug for det.”

Den nat lyste Glimt så blidt og trofast den kunne, lige ind ad det lille vindue. Og inde i huset sov barnet trygt, mens sneen lagde sig som et tæppe over byen.

De store stjerner strålede videre, og månen vogtede over dem alle. Men ingen stjerne var gladere end den mindste, der havde fundet ud af, at den betød noget.

Luk nu dine øjne, lille ven. Et sted derude lyser en stjerne kun for dig.