Prinsesse Alma og uglens gåde

I tårnet på prinsesse Almas slot boede en gammel ugle. Den var meget klog, og hver aften, når Alma kom op for at sige godnat, stillede uglen hende en gåde.

“I aften,” sagde uglen og blinkede med sine store, runde øjne, “har jeg en gåde, ingen før har løst. Lyt godt efter.”

Alma satte sig på vindueskarmen og spidsede ører.

“Jeg er størst om natten og forsvinder om dagen,” sagde uglen. “Jeg gør børn trygge, men man kan ikke holde mig i hånden. Jeg dækker hele verden til som en dyne, men jeg er ikke et tæppe. Hvad er jeg?”

Alma rynkede panden. Det var en svær gåde. Hun kiggede ud ad vinduet og tænkte sig godt om.

Det var størst om natten og forsvandt om dagen. Det gjorde børn trygge. Man kunne ikke holde det. Det dækkede hele verden til…

Alma kiggede op på den runde måne og de mange stjerner. Hun kiggede ned på det stille kongerige, hvor alle vinduer var slukkede, og alle sov trygt.

Og så vidste hun det.

“Det er mørket!” sagde hun. “Det blide mørke, der kommer hver aften og lægger sig over alting som en blød dyne, så vi kan sove.”

Uglen klappede sagte med vingerne, så glad blev den. “Helt rigtigt, kloge Alma! Ingen har gættet det før dig. De fleste tror, mørket er noget at være bange for. Men du forstod, at mørket bare er nattens måde at putte verden ind på.”

Alma smilede. Hun havde aldrig før tænkt på det sådan. Mørket var ikke skummelt - det var en stor, blød dyne, der bredte sig ud over marker og skove og slotte og over hver eneste lille seng.

“Hvordan vidste du svaret?” spurgte uglen.

“Jeg sad helt stille og tænkte mig om,” sagde Alma. “Når man har det travlt, kan man ikke tænke klart. Men når man er rolig, kommer svarene af sig selv.”

Uglen nikkede langsomt. “Det er den klogeste ting, du nogensinde har sagt. Og nu skal du sove, lille prinsesse, mens den bløde dyne lægger sig over hele riget.”

Alma gabte. Hun gik ned til sit værelse, krøb under sin egen dyne og lod det blide mørke putte hende ind ligesom alle andre i kongeriget.

Oppe i tårnet sad den gamle ugle og holdt vagt, mens stjernerne lyste, og natten lagde sig blødt og trygt over alting.

Sov sødt, lille gådeløser. Mørket er bare nattens dyne - og den er lige til dig.