Lavender’s Blue er en engelsk folkesang med en blid, vuggende melodi. Den begynder med billedet af blå og grøn lavendel, og omkvædet med diddle, diddle har en næsten nynnende karakter. Selv om den oprindeligt er en folkesang og ikke en vuggevise, gør den fredfyldte tone den fin ved sengekanten.
Historien bag sangen
Lavender’s Blue er en engelsk folkesang fra 1600-tallet. Den ældste bevarede version er et skillingstryk fra mellem 1672 og 1679 med titlen Diddle Diddle, or The Kind Country Lovers. Den tekst var en kærlighedsvise for voksne, og den skulle synges på en melodi kaldet Lavender Green, som altså fandtes i forvejen.
Som børnesang dukkede den op i Songs for the Nursery i 1805, og lignende udgaver kom med i rimsamlinger gennem hele 1800-tallet. Der findes op mod 30 vers og mange varianter af hvert, men åbningslinjerne om lavendlen har holdt sig.
Lavendel, kløver og en blid ro
Sangen bygger på naturbilleder: blå og grøn lavendel og en stille eng. Omkvædet har en vuggende rytme, og melodien går blidt op og daler igen uden store spring. De bløde billeder og den jævne rytme gør den let at falde til ro til.
Sådan synger I den ved sengetid
Syng den langsomt, og lad omkvædets bløde stavelser vugge. Du kan synge den på engelsk eller nynne melodien, hvis ordene ikke sidder fast. Brug den som overgang fra dagens støj til nattens ro, gerne fulgt af en endnu stillere vuggevise.
Tekst
Den velkendte engelske begyndelse:
Lavender’s blue, diddle, diddle,
Lavender’s green.
En anden gammel engelsk vuggevise er Golden Slumbers. Flere sange om blomster og eng finder du under naturviser.
Sange i samme tema
Se alle godnatsange og vuggeviser , læs en af vores godnathistorier om naturen eller få hjælp til rækkefølgen i sengetidsrutinen.